Se videoen: Interview med Hollywood-babe kører helt af sporet

Hun er kåret til årets mest sexede kvinde af det amerikanske mandeblad Esquire.

Måske var det årsagen til, at alt gik fuldstændig skævt, da den unge og uprøvede BBC 1-vært, Christopher Stark, skulle interviewe skuespillerinden, Mila Kunis, om filmen 'Oz the Great and Powerful'.

I hvert fald blev en kedelig dag med mange ensformige interviews pludselig meget sjovere for Mila Kunis.

Christopher Stark havde meget svært ved at skjule sin nervøsitet over mødet med den smukke kvinde.

- Jeg er rædselsslagen. Jeg har aldrig prøvet det her før, siger han til at begynde med.

Mila Kunis er hurtig til at berolige ham og forsøger at få den unge mand til at slappe af. Det gav startskudet til en seance, som blev uventet genial.

Efter få minutter kører samtalen fuldstændig af sporet, og det kommer til at handle om druk, fodboldhold og om, hvor hurtigt Mila Kunis kan bunde en fadøl.

Undervejs får Christopher Stark også inviteret skuespillerinden på date to gange. Hun får en invitation til at se en fodboldkamp med ham og hans venner, og hun bliver også spurgt, om hun vil med ham til et bryllup til sommer.

Til sidst bryder en pressemedarbejder ind, og først der begynder interviewet at handle om filmen.

Efterfølgende har Mila Kunis kaldt det for sit bedste interview nogensinde.

Se klippet og billeder af Mila Kunis her:

Dagens Gossip