Se videoen: Passager overfuset af metrokontrollør for at trøste grædende pige

Skrevet af Kristine Bugbee

04/05/2015
Youtube

Mest læste i dag

Episoden udspillede sig i metroen lørdag nat og blev optaget på video. Passageren Milo Bech har siden lagt klippet på Youtube.

Optagelsen viser en tydeligt ophidset metrokontrollør:

- Savner du opmærksomhed? Så fuck et andet sted hen, siger han, mens han står bøjet over Milo Bech, som sidder ned.

- Fuck dig og fuck din kundeservice, fortsætter kontrolløren.

Milo Bech skriver på Facebook, at episoden opstod, fordi han hjalp en pige i metroen, som havde fået en bøde:

- Hun var i gråd og var meget bange, jeg nærmede mig situationen og fortalte hende om hendes rettigheder. Jeg siger, at manden må hverken holde hende tilbage eller røre hende, og at hun bare kunne tage sin ting og gå. Manden hidsede sig op og begyndt at true mig, jeg sagde, at det ikke var ham, jeg talte til, og at han skulle slappe af.

Læs også: Kvinde snyder døden med nød og næppe: Tørklæde hang fast i metro-tog

Da Milo Bech efterfølgende gik tilbage til sit sæde og satte sig, begyndte konfrontationen, som kan ses i klippet.

Passageren har sendt optagelsen til Metroselskabet, som ifølge tv2.dk beklager behandlingen og vil gå videre med sagen.

Se hele videoen her:

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: