Se videoen: Så sindssygt bliver Metallica på Roskilde

Lars Ulrich og vennerne er blevet 10 år ældre, siden de sidst spillede på Roskilde Festival. Men om lidt mere end en måned slår Metallica atter de tunge toner an fra Orange Scene.

Metallica er for tiden i gang med at indspille et nyt album, men bandet har indvilliget i at holde pause i optagelserne for at spille på Roskilde Festivalen.

LÆS OGSÅ: Metallica spiller på Roskilde Festival

Bandet har over de senere år haft forskellige problemer. Blandt andet med forsangeren James Hetfield, som har været i behandling for alkoholmisbug.

Men nu er de garvede metaldrenge klar til at starte endnu en fest.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

- I ved hvor meget vi elsker sommerferier i Europa, så vi er meget glade for, at vi kan annoncere, at vi er hovednavn på Roskilde Festival i Danmark. Det er 10 lange år siden, at vi har spillet på denne klassiske festival, og vi kan næsten ikke vente med at komme tilbage.

Sådan skriver Metallica på deres hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Metallica vælter det hele: Roskilde Festivals hjemmeside er gået ned

Det er endnu ikke meldt ud, hvilken dag koncerten finder sted, men lørdag er et godt bud.

- Vi lytter naturligvis til vores publikum, og i år har de skreget på et stort navn til at fuldende et ellers fremadskuende og bredt program af højeste kvalitet. Der har været meget få af den type navne på turne, så vi har måttet tænke ud af boksen og er naturligvis ubeskriveligt glade for, at det er lykkedes at overtale Lars Ulrich og co. til at vende 'hjem' til Danmark tidligere end det ellers lå i kortene, skriver musikchef Rikke Øxner i en pressemeddelelse.

Koncerten er Metallicas eneste koncert i Europa.

Metallica har eksisteret siden 1981 og har høstet adskillige grammyer for deres albums. Metallica optrådte første gang på Roskilde i 1986 med albummet 'Master of Puppets', som af mange anmeldere anses som et af de største heavymetal-albums.

SÅ VILDT VAR DET, SIDST METALLICA GÆSTEDE ROSKILDE:

Dagens Gossip