Se vidunderlig video: Denne 9-årige dreng er en super pianist

Mens de fleste 9-årige drenge bruger tiden på blandt andet Svampebob Firkant, så er det noget anderledes med Curtis Elton fra London i England.

Han startede med at spille piano da han var tre år, og siden er bare blevet dygtigere og dygtigere.

Faktisk er talentet og evnerne nu så store, at han netop er blevet den første 9-årige i verden, der har fået en universitetsgrad for sine piano-kundskaber.

Og det siger ikke så lidt.

Evnerne har han ikke fra fremmede. Hans mor, Hayley, kom ind på den anerkendte Guildhall School of Music, da hun blot var otte år.

LÆS OGSÅ: Rasmus Seebach overrasker skoleklasse med uventet besøg

Og mens han spiller svære værker af Mozart, Schubert og Bach, så er der en ting Curtis gerne vil, når han bliver lidt større:

- Jeg vil gerne spille for dronningen i Royal Albert Hall, siger han.

Det kunne han såmænd gøre allerede nu, som du selv kan se og høre i denne video:

Til november udgiver Curtis Elton i øvrigt et album med værker af Mozart og Bach.

Det sker i samarbejde med mor Hayley, der er en anerkendt pianist.

Dagens Gossip