Sean Connery truet med anholdelse

Skrevet af Aller

05/07/2013
En spansk dommer truer med at anholde Sean Connery og hans kone Micheline. De skal møde i retten for at afgive forklaring i en sag om svindel med fast ejendom og sker det ikke inden årets udgang, falder hammeren. Connery og frue har hidtil ignoreret alle stævninger og er udeblevet fra adskillige retsmøder med den tidligere James Bond-stjernes høje alder og svigtende helbred som begrundelse. Ifølge det spanske nyhedsbureau EFE har sagens dommer imidlertid fået nok. Han afviser parrets undskyldninger og meddeler nu, at Connery og frue vil blive anholdt, hvis de ignorerer anklagemyndighedens seneste indkaldelse. Sagen handler om en bebyggelse i Marbella, hvor Conney indtil 1998 ejede en stor strandvilla. Den blev solgt og skuespilleren scorede, hvad der svarer til 48 millioner kroner på handlen, men »glemte« ifølge myndighederne at betale skat af pengene. Dertil kommer, at villaen blev revet ned for at give plads for 72 ferielejligheder, hvilket viste sig at være ulovligt. Der måtte kun opføres fem ferieboliger på grunden. De 72 ejerlejligheder gav et overskud på 430 millioner kroner, som Connery skal have fået en del af under bordet. Marbellas daværende borgmester Julián Muñoz og byplanchefen Juan Antonio Roca fik tidligt i forløbet ørerne i maskinen. De blev anholdt og sigtet i sagen, ligesom myndighederne i foråret 2010 rettede søgelyset mod Connery. Den snart 83-årige skuespiller afviser alle anklager om hvidvask af penge og medvirken til svindel, men anklagemyndigheden nægter at slippe taget i Hollywood-veteranen. Connery og hans kone bor på Bahamaøerne og nægter at forlade stedet. Han viste sig senest offentligt ved et besøg i fødebyen Edinburgh i forbindelse med sin 80-års fødselsdag i august 2010.

Mest læste i dag