Sean Penn opfordrer til rally-boykot

Skrevet af Aller

22/05/2013
Næste års Dakar Rally bør gå uden om Bolivia, mener Sean Penn. Han vil bruge det populære rally som pressionsmiddel til støtte for en amerikansk forretningsmand,der tilbageholdes uden rettergang. Penn opfordrer rally-arrangørerne til at droppe Bolivia, ligesom han vil have USAs regering til at lægge pres på det sydamerikanske land, så myndighederne løslader den fængslede Jacob Ostreicher. Forretningsmanden fra New York blev i sommeren 2011 anholdt i Santa Cruz, angiveligt på mistanke om hvidvask af penge, men er aldrig præsenteret for en sigtelse. Han tilbragte de første 18 måneder i et fængsel, hvor Penn besøgte ham, men blev i december overflyttet til husarrest efter at have betalt en kaution på godt 80.000 kroner. Skuespilleren var også tilstede ved det retsmøde, hvor Ostreicher fik bevilget husarrest. Mandag var den 54-årige forretningsmands skæbne til høring i Washington DC og her fastslog Penn, at det er nødvendigt at stramme kursen: »Jeg mener, Jacobs liv er i fare«, sagde den Oscar-belønnede skuespiller og fortsatte: »Dakar-rallyet har stadig mulighed for at udelukke Bolivia. Dette internationale pres kan meget vel være det, den bolivianske præsident skal bruge for at kunne udrydde den kræftsvulst af korruption, der ødelægger landets retssystem og tager tusinder af uskyldige mennesker som Jacob Ostreicher med«. Næste års Dakar Rally starter i Argentina den 5. januar og slutter i Chile den 18. januar. Det er første gang, Bolivia er med på rutekortet til den navnkundige motorsportsbegivenhed, der flyttede til Sydamerika for seks år siden. ***

Mest læste i dag