Seerne bestemte: Stephanie er færdig i årets X Factor

Skrevet af Michael Lauritsen

08/03/2013

Dagens topnyheder

Så sluttede festen for Stephanie.

I aftenens udgave af X Factor valgte seerne at sende Ida Corrs 25-årige sangerinde ud.

Stephanie endte i farezonen med Blachmans unge sangerinde, Karoline.

Det var udelukkende op til seerne at vælge, hvem der skulle videre.

Dommerne kunne blot forsøge at lokke sms-stemmer til deres to sangerinder ved at holde en lille salgstale.

Karismatiske Blachman fik undervejs kaldt Stephanie for både gammel og uinspireret. Derimod havde han - ikke overraskende - kun søde ord til sin egen kunstner.

Ida Corr kaldte 15-årige Karoline en 'sparkling star', mens Anne Linnet roste den unge sangerinde for sit 'shine' under opførelsen af Christine Miltons nummer 'Superstar'.

Anne Linnets drengegruppe, Wasteland, blev sendt direkte videre til semifinalen.

Chresten og Amanda ligeså.

Dermed er deltagerne til årets semifinale klar.