Sej 63-årig 'anholder' to rumænske svindlere

Skrevet af Jesper Larsen

25/03/2016

Dagens topnyheder

Danmark har i en længere periode været ramt af falske døvstumme, der forsøger at lokke penge ud af velmenende danskere, skriver Lokalavisen. 

I går havde to af dem taget ophold foran Arbejdernes Landsbank i Lyngby, hvor de med en seddel forsøgte at lokke penge ud ad folk. 

Men det så en 63-årig mand, der var så træt af at overvære svindelnummeret, at han foretog en såkaldt civil anholdelse af de to "døvstumme".

De to svindlere viste sig at være en 22- og en 25-årig fra Rumænien, der blev anholdt, da politiet nåede frem. 

Tirsdag blev de fremstillet i grundlovsforhør, hvor dommeren valgte at idømme parret 40 dages fængsel, udvisning og indrejesforbud til landet i seks år.

I sin afgørelse lagde dommeren vægt på, at svindlen er med til at undergrave den danske indsamlingskultur, siger politikommissær Michael Pedersen fra Nordsjællands Politi.