Sejlere finder død person i Faaborg Fjord

Pårørende til en 65-årig mand rettede søndag aften henvendelse til Fyns politi, da de var bekymret for deres far, der ikke var kommet hjem fra en svømmetur.

Den 65-årige mand er nu identificeret som det lig to svømmere opdagede søndag eftermiddag i Faaborg Fjord, skriver Fyns politi i en pressemeddelelse.

- Klokken 14.12 modtager vi en anmeldelse fra et par sejlere, der kan se, at der ligger en død person på lavt vand, siger vagtchef hos Fyns Politi Kenneth Taanquist til Ritzau.

Liget blev fundet i fjorden ud for Bøgebjerglund ved Faaborg på Sydfyn. Politi og ambulance var på stedet, og der blev sat både i vandet for at undersøge fjorden.

Mandag skal der foretages ligsyn af manden, der skal klarlægge årsagen til ulykken, oplyser vagtchefen.

/ritzau/

Dagens Gossip