Sejlere finder lig i Københavns havn

Politiet har en formodning om, hvem kvinden er, da hun havde nogle personlige papirer på sig, fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Jens Christiansen, til Dagens.dk.

De pårørende er dog endnu ikke underrettet, så han kan ikke fortælle mere om, hvem kvinden er.

Hun er ikke meldt savnet.

Det var nogle roere, der fandt i hende i vandet ved Langebro på ved Amager. De forsøgte at holde hende ovenvande, mens de ringede efter brandvæsenet og politi kl. 19.24.

Kvinden er kørt til Rigshospitalet, hvor hun vil blive undersøgt. Her kan lægerne endnu ikke svare på, hvor længe hun har ligget i vandet.

Umiddelbart er der intet, der tyder på, at der ligger noget kriminelt bag kvindens død, fortæller Jens Christiansen.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

Dagens Gossip