Sejlere vinder prisen som årets fund i dansk idræt

Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen blev suveræne vindere, da prisen som årets fund i dansk idræt blev kåret mandag, skriver Politiken i en pressemeddelelse.

De århusianske sejlere på henholdsvis 22 og 21 år vandt prisen efter en sæson, hvor de både genvandt EM og fik sølvmedaljer ved VM.

Dermed sikrede de Danmark en plads i den nye olympiske bådklasse, 49erFX, ved OL i 2016.

Duoen vandt prisen i overbevisende stil efter at have fået maksimum point 50 af komitéen.

Fodboldspilleren Pierre-Emile Højbjerg blev nummer to med 45 point, mens cykelrytteren Casper Pedersen tog tredjepladsen med 40 point.

Kåringen af årets fund kommer til udtryk i point uddelt af Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark samt Politikens chefredaktion, sportsredaktør og sportsredaktion.

Det er 76. gang, at talentprisen uddeles.

/ritzau/

Dagens Gossip