Sejlsport: Endnu en dansk OL-billet er sikret

Danmark er allerede nu sikret deltagelse i to sejlsportsklasser, når der om knap to år er OL i brasilianske Rio.

Onsdag sikrede laser radial-sejleren Anne-Marie Rindom endnu en dansk OL-billet, idet hun kvalificerede sig til det såkaldte Medal Race ved VM i spanske Santander.

Danskeren kan dog ikke nå at vinde en VM-medalje, men alene kvalifikationen til Medal Race udløser en OL-nationsplads til Danmark. Det er ikke sikkert, at det er Anne-Marie Rindom, der til den tid får OL-billetten, men Danmark er sikret en deltager i klassen.

Tidligere ved VM hentede Danmark en OL-nationsplads i laserjolle.

I det hele taget blev onsdag en god dansk dag ved VM. I 49'er-klassen rykkede Jonas Warrer og Anders Thomsen op i toppen af stillingen.

Efter en tung VM-åbning med en 33.-plads i første sejlads hentede den danske duo onsdag tre tredjepladser, hvilket i det samlede regnskab sendte den danske båd helt op på andenpladsen.

- Det gik rigtigt godt. Vi vidste, vi var pressede og ikke havde råd til flere fejl. I dag fik vi vist, at vi er der, hvor vi skal være - og at vi kan sejle med om medaljerne, siger Jonas Warrer i en pressemeddelelse.

Comeback-sejleren Jonas Høgh-Christensen kom lidt ned på jorden i finnjollen. Efter andenpladsen i tirsdagens første sejlads hentede Høgh onsdag en 7.-, en 11.- og en 17.-plads. Samlet ligger han nummer 11.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip