Seks-årige Ella skriver hjerteskærende brev til togselskab, fordi de ‘altid gør far forsinket’

Lille Ella Porter var så ked af, at hendes elskede far så ofte kom for sent hjem til at kunne nå at putte hende om aftenen, at hun valgte at tage sagen i egen hånd.

Det skriver britiske Metro.

Så hun fattede pen og papir og skrev et venligt, men bestemt, brev til ‘Mr Railway Man’, hvor hun gav ham klar besked om, at han fremover godt kan tage at få hendes far hjem til tiden.

Desuden huskede den 6-årige pige også lige at skælde togchefen ud, fordi det var kommet hende for øre, at det var ham, der ‘stjal’ alle hendes fars penge, så han ikke havde råd til at tage hende med til Disneyland.

Ella Porters far, Neil Porter, har lagt det søde brev op på forskellige sociale medier, og det er da heller ikke gået de togtrafikale medarbejderes næse forbi. Flere af dem undskylder, også på de sociale medier, for den lille piges kvaler.

Over for Metro afslører Neil, at togselskabet “Southern Rail” har bedt ham og lille Ella om at “holde øje med postkassen”, så gad vide, om ikke der falder en tur til Disneyland af til den lille britiske familie?

Se Ella Porters hjerteskærende brev her:

Dagens Gossip