Seks selvmordsbombere dræbt i afghansk provins

»Seks selvmordsbombere iført politiuniformer kom ind i guvernørens kontor. Vores sikkerhedshold reagerede og alle, undtagen én der detonerede sig selv, blev skudt ned,« siger Abdul Kabir Waseq, en talsmand for guvernøren, til nyhedsbureauet AFP.

Alle selvmordsbombere blev dræbt, men sprængstoffet på den ene selvmordsbomber var skyld i, at også en betjent døde.

Talsmanden fortæller, at der efterfølgende blev fundet en bil pakket med sprængstoffer, som ikke blev bragt til sprængning, ved bygningen.

Det afghanske indenrigsministerium var hurtigt ude og hylde sikkerhedsstyrkerne for deres hurtige indgriben ved at kalde dem for »mere kyndige end nogensinde«.

Panjshir-provinsen var hjemsted for en bevægelse mod Taleban i årene op til 2001, hvor de amerikanske tropper gik ind i Afghanistan. Og provinsen har været en af de mest fredelige, siden Taleban blev væltet.

Dagens Gossip

Dagens TV