Selena Gomez sagsøgt for millioner

Skrevet af Aller

30/04/2013
Adrenalina Inc. hævder, at den 20-årige sanger og skuespillerinde er bakket ud af en aftale, der gik ud på, at hun skulle lægge navn til en duftserie. Eventyret kostede angiveligt to millioner dollars, som må skrives på tabskontoen, fordi Gomez nægtede at møde op til de aftale reklamearrangementer. Virksomheden bebuder et omfattende erstatningskrav og vil desuden anmode retten om at tvinge Justin Biebers vistnok-kæreste til at overholde kontrakten. Det kommer imidlertid til at koste kamp til stregen. Gomez’ advokat Michael Weinsten meddeler, at han er på vej med et modsøgsmål. »Enhver påstand om, at Selena Gomez ikke honorerede sine forpligtelser, er lattervækkende og grebet ud af den tomme luft. Aftalen med Adrenalina blev sagt op«, udtaler Weinsten og tilføjer, at hans klient inden længe rejser erstatningskrav mod parfumeproducenten i Miami lydende på »millioner af dollars«. Gomez besøger i sensommeren Danmark for første gang. Hun kommer til København med sin »Stars Dance«-turné og giver koncert i Falconer Salen den 30. august.

Dagens topnyheder