Selvmordsbombe dræber mindst 25 personer i Bagdad

Ifølge Reuters blev bomben detoneret på en travl café nær en park, der er et yndet udflugtsmål for familier.

Yderligere ti personer blev dræbt tidligere på dagen i Bagdad såvel som nord og syd for hovedstaden, hvor både shia- og sunnimuslimske områder blev beskudt og ramt af bombeangreb.

I et af de mest dødelige angreb trængte bevæbnede mænd ind i et hus nord for Bagdad og dræbte mindst tre personer. I syv separate skud- og bombeangreb i Bagdad og Mosul blev mindst fem personer dræbt og 16 personer såret, skriver nyhedsbureauet AFP.

Irak har oplevet en markant stigning i antallet af voldshandlinger og angreb i de seneste måneder, og dødstallet ligger på det højeste niveau i fem år. Mere end 3.600 mennesker anslås ifølge AFP at have mistet livet i Irak hidtil i 2013.

Fredagens angreb kommer således efter en bølge af selvmordsbombeangreb og bilbombeangreb, der tilskrives det sunnimuslimske oprør i landet. Oprøret er ifølge eksperter steget i intensitet som følge af den blodige, sekteriske konflikt i Syrien.

Sidste gang, voldshandlinger krævede så mange menneskeliv i Irak, var i 2008, hvor landet led under en brutal sekterisk konflikt mellem sunni- og shiamuslimer, der kostede titusinde menneskeliv.

BNB

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip