Selvmordstruet mor og søn er fundet

Skrevet af Sol Stoffregen

08/03/2014

Mest læste i dag

Fyns Politi har nu fundet den 48-årig kvinde, der beskrives som selvmordstruet og var stukket af fra psykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital lørdag. Det oplyser Fyns Politi til Dagens.dk.

Eftersøgningen af den 48-årige odensianske mor og hendes ni-årige søn fra Odense er afblæst, efter Fyns Politi modtog et opkald for kort tid siden. 

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser depressiv kvinde med søn i bilen

- Få to minutter siden fik vi at vide, at kvinden er søgt tilbage til mormorens bopæl sammen med sønnen. De er begge i god behold, i hvert fald fysisk, siger vagtchef ved Fyns Politi, Thomas Bentsen til Dagens.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Nu skal politiet have bragt kvinden tilbage til psykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital, hvorfra hun stak af tidligere i dag og hentede sin søn hos mormoren, som tog sig af sønnen. Den ni-årige er igen hos sin mormor i Odense NV, hvor han skal blive.

- Der er ikke noget kriminelt i det, kvinden har gjort. Der er ikke tale om kidnapning eller noget, så sagen slutter her, siger Thomas Bentsen til Dagens.dk 

Den depressive kvinde blev tidligere i dag efterlyst, da hun havde taget flugten fra psykiatrisk afdeling og havde hentet sønnen hos mormoren og var kørt afsted med ham.