Selvoptagede mennesker elsker disse fire tv-programmer

Skrevet af Nils Würtzenfeld

12/04/2016

Dagens topnyheder

Folk, der ser meget reality-tv, har større tendens til at have en narcissistisk personlighed, viser ny forskning. Det skriver Psyblog.

Reality-shows tiltrækker nemlig i høj grad seere, der har en forfængelig eller selvoptaget indstilling. Omvendt så menes det også, at reality-tv bidrager til at styrke seernes narcissistisk tilbøjeligheder.

– Nogle mennesker med narcissistiske tendenser opsøger mediepersoner, der minder om dem selv, mens andre, der ser reality-tv, ser narcissisme som normalt, og derfor begynder de at opfører sig mere narcissistiske, forklarer Ted Dickinson, der står bag undersøgelsen.

Ted Dickinson forklarer yderligere, at selvoptagede mennesker også har en højere tendens til at se sport, politiske talkshows samt thrillere i fjernsynet.

Til gengæld er man generelt mindre selvoptaget, hvis man ser mange nyheder.

Undersøgelsen er bygget på 565 mænd og kvinder, der fik undersøgt deres fjernsynsvaner samt personlighedstræk.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: