Selvsikker Mourinho: Andenplads tæller ikke i Real

Det var budskabet fra en vanligt selvsikker Jose Mourinho, inden hans tropper møder Dortmund i semifinalen i Champions League onsdag aften.

- Madrid er en af de klubber, hvor en andenplads ikke tæller for noget. Så vil skal i finalen, og så skal vi vinde den, sagde han på et pressemøde tirsdag eftermiddag. 

De to hold mødte også hinanden i gruppespillet, og der blev det til en tysk sejr på 2-1 i Dortmund og uafgjort 2-2 på Bernabeu i Madrid.

Ifølge Jose Mourinho kom de resultater udelukkende på grund af personlige fejl fra Reals spillere. 

- Alle fire mål vi fik imod os mod Dortmund var efter fejl fra vores side. Vi håber, vi ikke inkasserer så mange mål i de næste kampe, sagde og satte et par ord på, hvad en sejr i Champions League vil betyde.

- Jeg håber, at mit hold, som jeg værdsætter højt både som individuelle spillere og som et hold, kan præstere onsdag og i returkampen. Det er et hold med store spillere, der giver sig fuldt ud og som fortjener at vinde turneringen. På nær et par stykker har ingen af dem prøvet at vinde turneringen, og jeg håber for mit hold, at de kan vinde Champions League. Det fortjener de, sagde han. 

Dagens Gossip