Sengerengøring for dårlig på sygehuse

ATP-måleren, som ofte bliver benyttet til kontrolmåling i slagteri- og mejeribranchen, er ifølge dokumentaren også skrevet ind i hospitalernes rengøringsstandarder. Men sygehusene bruger den ikke, skriver dr.dk.

I TV-dokumentaren bliver sengerengøringen på seks sygehuse testet, og her fremgår det, at 81 procent af målingerne befinder sig over det tilladte. På afdelingen med for tidligt fødte børn på Herlev Hospital, slår målingen ud med en værdi, der er 13 gange højere, end det tilladte.

Til sammenligning er tallene på et slagteri i Thisted markant lavere, da kontrollen på slagterierne er lovpligtig, hvorimod den er frivillig på hospitalerne.

Professor Hans Jørn Kolmos, en af landets førende mikrobiologer i infektionshygiejne, kritiserer i den forbindelse kontrollen af rengøring på hospitalerne og mener, at rengøringen på hospitalerne langsomt er blevet glemt.

Dokumentaren »Hvad du ikke vidste om Danmark« bliver vist på mandag på DR1.

Dagens Gossip

Dagens TV