Serbiens regeringsparti står til sejr ved søndagens valg

Serbiens regeringsparti, SNS, står til at få 56 procent af stemmerne ved søndagens parlamentsvalg.

Det viser den første prognose fra den uafhængige serbiske valgorganisation Cesid.

Hvis prognosen ellers holder stik, kan det sikre det konservative regeringsparti et absolut flertal i parlamentet.

Cesid påpeger dog, at prognosen endnu er behæftet med en vis usikkerhed, og at tallet kan ændre sig.

Ifølge prognose vil Socialistpartiet blive valgets næststørste med knap 11 procent af stemmerne.

Det nationalistiske parti SRS, der ledes af den ultranationalistiske og tidligere krigsforbrydersigtede Vojislav Seselj, står til en opbakning på 7,3 procent af stemmerne og bliver dermed Serbiens tredjestørste parti, viser prognosen.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip

Dagens TV