Serena Williams melder afbud til svensk turnering

Tennisturneringen Swedish Open i Båstad er blevet sin største profil fattigere.

Turneringens hovednavn Serena Williams er ikke klar til at spille. Hun var ramt af en virus under Wimbledon, der tvang hende til at opgive at færdigspille en doublekamp med søsteren Venus Williams.

- Jeg har besluttet mig for ikke at spille i Båstad i næste uge, fordi jeg endnu ikke er 100 procent klar. Jeg vil være i perfekt fysisk form for at deltage, og det er jeg ikke endnu.

- Jeg håber at kunne starte med at træne igen i næste uge, siger Serena Williams i en pressemeddelelse.

Afbuddet bliver modtaget med stor ærgrelse i Båstad.

- Det er selvfølgelig et hårdt slag for turneringen. Serena Williams er jo en af de største profiler i sportsverdenen, siger turneringsdirektøren, Nina Wennerström, til nyhedsbureauet TT.

Serena Williams stillede op til turneringen sidste år, hvor hun vandt. 2014-udgaven spilles fra den 14. til 20. juli.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip