Servicemedarbejdere fortæller uden filter: Derfor hader vi kunder

Skrevet af Ninna Andreasen

29/04/2015

Dagens topnyheder

Ind imellem kan servicearbejde være en lidt utaknemmelig størrelse. Eksempelvis, hvis man sidder bag kassen i Fakta i ulvetimen.

På hjemmesiden Haderkunder.dk, som har eksisteret i flere år, er der efterhånden akkumuleret en hel del barske historier om, hvad servicepersonale ind imellem må stå model til.

Det kan både være folk, der sidder med kundeservice over telefonen eller står i den lokale iskiosk.

Vi har samlet et udpluk af de grelle historier nedenfor.

1. “Den bruger jo ikke el!”
En servicemedarbejder i en forretning, der blandt andet sælger el-tandbørster, mødte en kunde, som gerne ville have en elektrisk tandbørste.

Det udviklede sig til en lektion i naturlovene.

- Han beklagede over at vi ikke havde nogle billigere end 599,-. Jeg viser ham derfor vej til vores billigere eltandbørster. Jeg viser ham en model til 119,- hvor der skal bruges batterier til. Han svarer: "Den bruger jo ikke el". Jeg står derefter og måber og forsøger at forklare ham, at om tandbørsten bruger batterier eller om der er en ladestation til, betyder intet - de bruger begge to el. Han mener at han skal bruge en der er forbundet til en stikkontakt, hvilket jeg endenu en gang forsøger at forklare ham, at dem der bruger ladestationer også bruger batterier. Han vender sig og går sin vej mens han lige får sneget "Din Fucking..." Og jeg stod stadig og måbede…, skriver servicemedarbejderen.

2. Stakkels stuepige
Personalet, der gør rent på landets hoteller, får set mangt og meget.

Men denne stuepige må alligevel tage prisen for en af de mest mærkværdige oplevelser.

Læs også: Denne Rema 100-medarbejder reddede mor fra hverdagens mareridt

- Jeg har i lidt over et halvt år arbejdet som stuepige på et hotel i weekender og om eftermiddagen, men sidste uge skete der bare noget jeg ik li havde regnet med. Jeg bankede på ind til værelset 2 gange men ingen svarede så jeg låste op og gik ind i gangen med min vogn og skulle lige til at tage hovedtelefoner på, så så jeg der lå en nøgen mand i sengen og onanerede.. Og som om det ikk var rigeligt så havde han skidt og smurt sin pik og nosser helt ind i det, han kiggede bare på mig og fortsatte med at onanere. I ren forvirring sagde jeg undskyld og skyndte mig ud, selvom jeg ik havde noget at undskylde for.. Burde have givet ham en sviner, heldigvis havde han da lagt sig på et håndklæde så sengen var ikke svinet til , er det mig der er sippet eller burde han ik have sagt noget da jeg bankede på ?!? Fortalte det til et par af de andre, de sagde bare at lignende ting sker af og til…, skriver den forskrækkede kvinde.

3. Hvad er det under min pariserbøf?!
En tjener på en lille restaurant er glad for sit job og møder heldigvis oftest glade kunder. Han fik dog sin sag for med en kunde.

Kunden kom med en kollega ind på restauranten i arbejdstøj. Han bestilte en pariserbøf, men ikke med hvidt brød som normalt. I stedet ville han have rugbrød under.

- Da gæsten får sig pariserbøf, kalder han mig ned til bordet.
Gæsten.: Hvad er det for noget.?? siger han og peger på sit rugbrød.
Jeg.: Det er rugbrød.???
Gæsten.: Ja, det kan jeg sku godt se. Men det er ristet og der er 2 stykker. Jeg vil gerne ha´at du går ud i køkkenet, og spørger kokken om hans tanker med at give mig 2 stykker rugbrød og at han har ristet dem. Det har jeg vist ikke bedt om.
Jeg.: Det skal jeg nok.

Det gør jeg nu ikke, jeg henter en lille kurv med nyt rugbrød til gæsten. Så tænker jeg at så kan han gi´ mig de ristet og få nogle der ikke er.

Gæsten.: nå hvad sagde kokken. hvad forklaring gav han.
Jeg.: Han sagde at det var kun for at være venlig. Så her er en ny kurv med brød.

Men hold da nu lige op. Det skulle jeg ikke ha sagt.

Gæsten.: Vil du så få flyttede den kurv og det er lige med det samme. Hvis jeg vil ha ristet brød, nyt eller mere brød så skal jeg nok sige det.
Jeg.: Undskyld. og fjerner kurven. Dette stopper ikke gæsten. Han fortsætter med min kollega.
Gæsten.: Hvorfor er den ikke stegt på begge sider bøffen.
Kollega.: Fordi det er en pariserbøf. så bliver bøffen stegt med brødet indeni.
Gæsten.: Nej, nu må i holde op. Jeg kan ikke klare det mere. Denne ret vil jeg ikke betale for.
Kollegas.: Hvis du siger hvordan du vil ha din pariserbøf stegt. Kan vi lave en hel ny til dig.
Gæsten.: Jeg vil ikke betale for den her ret. Meget vred og nærmest truende.
Kollega.: jamen.??

Han tager den slemme pariserbøf væk fra kunden. Mig og min kollega bliver enige om (som vi altid gør) Vi smiler denne kunde ud af døren. Han står lige inde for og jeg åbner døren og vi siger mange TAK FOR I DAG.

Vi smiler og taler pænt til alle vores kunder, skriver tjeneren.

4. I Lidl holder mælken længere
En servicemedarbejder i Fakta fik sin sag for med en mælkeglad kunde.

Vedkommende forklarer, hvordan han en dag mødte på arbejde klokken 7 og gik i gang med at fylde mælkehylderne op. Det tager tid, og han er stadig i gang, da butikken åbner klokken 8.

Læs også: Buschauffør springer til, da ingen vil rejse sig for kvinde med baby i sine arme

Imens han fylder op, kommer nogle kunder og beder ham finde noget til dem. Det gør han med et smil. Men så møder han en af de krævende kunder.

- Manden "stik mig lige en af de friske billige let mælke, du gemmer derinde bagi".
Mig: "De står forneden i næste låge" (mens jeg bukker mig og peger hen på dem)
Manden: "Jamen jeg ved at du har nogle med længere holdbarhed derinde et sted"
Mig: (Smilende) jamen jeg har lige fyldt dem op tidligere, de er fra idag
Manden: "hvornår udløber de?"
Mig: "om 7 dage"
Manden: "det kan da ikke passe, i Lidl holder de meget længere"
Mig: "sikkert, vil du have den?"
Manden: "Næh så kører jeg sku derned"
Mig: "okay, god dag"

Kort tid efter bliver der så ringet efter en ekstra kasse, så jeg skynder mig ned til kasselinjen, og åbner kasse 2. Nu møder jeg så ham manden, nede fra køleren. (Ohh no). Han har så en hel vogn fyldt med varer.

Jeg begynder at bippe hans varer igennem. Da han har læsset alle varerne op på båndet, begynder hun nu på "går den nu ind til den pris?" og "hvad går den her ind til?" (Pisse irriterende idet jeg heletiden skal stoppe med at bippe, og finde præcis den vare han spørger efter på skærmen).

Endelig bliver jeg færdig med varerne, og manden betaler. Inden han går råber han så alle i butikken kan høre det "nu ville han fremover handle i Lidl, for der er der aldrig kø, aldrig problemer med priser, og der er altid MÆLK MED LÆNGERE HOLBARHED" Mig: "Gør du det, og ha en god dag" (not) De andre kunder rystede på hovedet af ham, skriver Fakta-medarbejderen.

5. Barnemorder!
En fragtmand fortæller, hvordan han skulle levere en havetrampolin til en privatadresse. Han havde temmelig meget besvær med at få sin bil ind i villakvarteret, men det lykkedes med møje og besvær.

Det gjorde ham i helt godt humør, men det ændrede sig hurtigt.

- Der kom en mandsling, der var ildrød i hovedet og så meget bister ud. Jeg nåede knapt at sige goddag, før jeg nærmest fik revet hovedet af.

"Hvad helvede bilder du dig ind at kommer herind med sådan et køretøj???!!!???! Er du ude på at slå hele kvarterets børn ihjel???!!!!!!!"

Det måtte jeg jo så sige nej til, men det formildede åbenbart ikke herren. Jeg skulle jo bare lige være klar over, at han var overlæge og havde set hvad en lastbil kunne gøre af skader - men det var der jo ikke noget at sige til, når de personer der kørte bilerne ikke engang havde hoved nok til at bestå en studentereksamen... Jeg prøvede så at formilde ham med, at jeg har kørt lastbil i 12 år uden skader på hverken personer eller materiel, men lige lidt hjalp det. Jeg kunne også oplyse ham om, at jeg har taget en HHX, men fandt andre interesser så mit hoved var der nu ikke noget galt med.

Intet hjalp... Vi var uintelligente, ligeglade og repræsenterede ikke nogen værdi for samfundet...

Da han langt om længe havde fået raset af, kom han så frem til at han hellere måtte spørge mig hvad jeg egentlig ville, siden jeg nu havde begivet mig ud i dette livsfarlige stunt.

"Jo," siger jeg "Jeg har faktisk en havetrampolin til dig, men eftersom jeg både er ubegavet og du ikke vil have jeg kører herinde, så kan du hente den nede for enden af vejen..." Så skal jeg love for der blev ro...

Den gode overlæge anede ikke hvad han skulle gøre af sig selv, da jeg kørte hans trampolin af bilen, fik mig kæmpet ud af kvarteret og smed hans trampolin nede for enden af vejen... Han havde endda så megen pli, at han ikke ringede og brokkede sig - det havde han nu ikke fået meget ud af, for jeg har heldigvis en vognmand der bakker hans personale op - og han accepterer IKKE at vi bliver svinet til uanset hvad grundlaget så end måtte være…, skriver fragtmanden.

6. Vi har altså fri nu…
En tilbagevendende irritation for medarbejderne i supermarkederne er, når kunder ikke kan snøvle sig færdig ved lukketid.

- Så sent som igår var jeg på arbejde til luk. Klokken er 20:05, og jeg står og venter på at mine kollegaer kører gitteret ned, da jeg ser at der står en dame henne ved tekstil og roder i noget tøj. Jeg gør hurtigt min kollega opmærksom på det, og han går ned og ber hende om at gå til kassen. Efter et par minutter ser jeg dog, at hun stadig står der! Nu råber jeg ned til hende, at vi altså har lukket, og at hun skal se at blive færdig.

Kunde: "Ja, JAA, jeg er kommer nu!"

Der går dog endnu et par minutter hvor der ikke sker noget, og tilsidst må min kollega gå ned og fortælle hende i korte vendinger, at hvis hun ikke ser at komme til kassen, så vil han personligt hjælpe hende ud. Hun vælger så at betale, og bruger derefter fem minutter på at stå og pakke hver enkelt tøjdele ned i små plastikposer. AHHH!!!, skriver en Fakta-medarbejder.

7. Kan vi ikke få det hele gratis? - Nå, så skal vi ikke have noget
En medarbejder på McDonalds fik sin sag for med to kvinder, der ville gøre brug af et tilbud. Restaurantkæden uddelte en gratis McMuffin med Bacon per person hver onsdag i en måned for at gøre reklame for det nye morgenmadstiltag.

Læs også: Havde 8 kroner på lommen - forlod Rema1000 med tårer i øjnene

Der var dog nogen, der ikke mente, at det var helt gratis nok.

- Lige da dørene bliver lukket op kommer der 2 kvinder i starten af 30’verne nærmest løbene op til Kassen Jeg regner med de så nok bare skal have sådan et par gratis Mcmuffin.. men jeg måtte tro om igen. I en lidt barsk og fornærmende tone bestiller De 10x Pandekager. 15x Rundstykker. 15x Mcmuffins. 10 Kanelsnegle & 15x Kaffe.

Well Well de skulle sikkert have morgenmøde eller sådan noget. Da vi når til vejs mål spørger jeg dem så om de kunne tænke sig og få 2x extra Mcmuffin’s med Gratis. Den ene af kvinderne svare rigtig RIGTIG flappet tilbage til mig:

"Hvorfor skulle vi have 2 extra gratis Mcmuffins med når alt det andet allerede er gratis i forvejen??"

Jeg stod med lidt mobbende mund og grinet helt vildt ind i mig selv...

"Alt det i har bestilt er skam ikke gratis.. det eneste vi tilbyder gratis er 1 Mcmuffin med Bacon til hver person der besøger os om morgene hver onsdag i hele Maj."

Så kan jeg love for de tændte fuldstændigt af

"HVAD F**K SNAKKER DU OM!?" "DER BLIVER SAGT I RADIOEN OG I REKLAMERNE PÅ TV MAN KAN KOMME NED OG FÅ GRATIS MORGENMAD HOS JER!" skriger de nærmest bare.

"Ja" siger jeg på en afslappet måde "Det gælder kun McMuffins med Bacon.. hvis du kigger på den plakat jeg har lige ved siden af mig kan du læse det.

De studerer begge 2 på den i ca 15sec.. så fnyste de begge 2 og vendte sig og gik deres vej. Jeg kaldte dem hen og spurgte om de ikke skulle have noget med.. jeg fik bare intet svar, skriver den forvirrede McDonaldsmedarbejder.

8. “Du bliver f***ing fyret, du gør!”
Det er ikke kun de voksne medarbejdere i Fakta, der ind imellem får verbalt tørt på. En ungarbejder fortæller om en episode, efter vedkommende havde arbejdet i butikken i to måneder.

- En dag mens jeg sidder i kassen en stille og rolig lørdag eftermiddag, kommer der en kvinde på ca. 30erne ind og køber for 70.50 kr. Jeg siger så prisen til hende, og hun siger at hun desværre kun har 60 kr. kontant med sig. Jeg spøger så om hun har et kort hun kan tage resten af beløbet på, men det havde hun ikke sagde hun.

Nå, ok, siger jeg så, du bliver altså desværre nød til at tage en af varende fra så. Det gad hun absolut ikke, for hun altså virkelig brug for de vare siger hun lidt irriteret. Jeg siger så det er jeg ked af, men du skal betale, og spørger så en sidste gang om hvilken vare hun vil have fjernet. Hun siger så at hun vil beholde alle sine vare, og spørger om hun ikke kan "låne" 10.50 kr af mig, eller butikken.

Siger nej det kan du ikke, og bliver så spurgt om hvorfor. Siger så til hende at jeg for det første ikke må, og ikke er forpligtet til at have penge på mig i kassen. Hun spørge så igen, hvorfor ? Siger sådan fungere det bare ikke. Hun spørger så en trejde gang (come on), og så siger jeg til hende med en bestemt tone at et nej er et nej, og vi er ikke den lokale kiosk, hvor du kender ejeren.

Hun blev så pænt sur over den kommentar, men forstod budskabet, og fjernede sin juice fra beløbet. Efter hun havde betalt stormede hun så ud af butikken.

Nå det var det, tænkte jeg så, og fortsatte så med min vagt. Kvinden kommer så igen senere på aften, og går op til kassen hvor jeg sidder med et meget stramt blik i øjet. Hun siger så til mig at jeg ikke skal være sådan en lille *ort, og den service hun fik ikke var retfærdiggjort, og at hun nu har sendt en klage over mig, og at jeg bliver ***king fyret for dårlige service. Siger så pænt til hende at hvis hun kun er kommet for at true mig og ikke skal købe noget, bliver du nød til at gå. Hun gik så.

Nå, men ganske rigtigt, hun havde fandme sent en klage over mig, og da jeg havde fået mig en snak med min chef omkring det, som tog det helt cool forresten, sagde han bare er hun var en kælling og længer var den ikke, skriver ungarbejderen.

9. Forsøgte at snyde den ny medarbejder
En medarbejder i Super Best var lige begyndt, da en kunde forsøgte at lempe flere hundrede kroner ud af kassen til sin fordel.

Heldigvis havde medarbejderen tidligere arbejdet i Netto og kendte udmærket til den slags tricks.

- Jeg køre hans varer igennem og siger så: 70kr og han giver mig en 200kr seddel og jeg giver ham så 130kr tilbage og vender mig som om mod den næste kunde i køen og begynder at scanne hendes varer.

Så begynder han og brokke sig, (først stille og roligt) at jeg havde givet ham for lidt tilbage og at han havde givet mig en 1000kr seddel og at jeg skylder ham 800kr.

Mig: Nej hr. de gav mig KUN 200kr.
Kunden: Jeg gav dig 1000kr din grimme fede so. Du giver mig de 1000kr NU eller bliver jeg for alvor gal.

Han lænede sig truende ind mod mig og flere grimme ord kom ud af hans mund,(Han troede åbenbart at han kunne SKRÆMME mig til at give ham de ekstra penge. (Men sådan spiller klaveret IKKE hos mig) (Vi havde efterhånden samlede en lille flok af kunder der fulgte med i vores "diskussion"

Jeg begyndte at blive vred (indeni) men lige meget hvor grov og truende han blev, svarede jeg ham fast og høflig.

"Jeg kan IKKE gøre kassen op nu da jeg har kunder, men hvis du skriver dit telefonnummer ned, så ringer jeg til dig ca. kl. 20.30 i aften, hvad ENTEN jeg har 800kr for meget eller for lidt i kassen."

Til sidst opfattede han endelig at han IKKE kunne skræmme mig og skrev så sit telefonnummer ned. Da jeg om aften havde talt kassen op, så var der (selvfølgelig) IKKE 800kr for meget (men +2kr) og jeg ringede så til kunden for at fortælle ham det.

En kvinde tog telefonen og hun forstod IKKE hvad jeg snakkede om. (Kunden havde bare skrevet nogle tilfældige tal ned på papiret, da han fandt ud af at han IKKE kunne snyde mig), skriver medarbejderen.

10. Kunden og 50-ørerne
En servicemedarbejder havde en surrealistisk oplevelse af Von Andske dimensioner.

- Der var en kunde inde i butikken, en ung fyr, som skulle af med et beløb tæt på 100 kr. Han hiver så en pose frem af jakken, sætter den ved mit kasseapperat og siger "ja der skulle være 100 kr. i posen".

Jeg kigger så ned i posen og ser, at det eneste der lå nede i posen var 50 ører. Jeg spørger så (her var jeg stadig i tvivl om, hvorvidt det var en drøm), om der kun var 50 ører i posen? Det blev til et ja, fra hans side af.

Jeg henviste så venligt, men bestemt, til, at jeg blev nødt til at afvise hans betalingsmåde, under henvisning til møntloven. Jeg forklarede ham, at jeg kun havde pligt til at tage imod 25 styk af hver type enhed. Han accepterede dette, letter skuffet, og betalte med kort.

Hvem har også 200 styk 50 ører liggende derhjemme og forventer, at kunne betale med dem i en butik??? Nogen vil måske kalde det dårlig service fra min side, jeg var faktisk ked af at skulle afvise ham, men det har jeg ganske enkelt ikke til at tage mig af. Der er andre kunder i butikken, som gerne vil videre i deres dag og ikke ønsker at forhindres af en bunke 50 ører, skriver han.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: