Sexolog: Bøf- og blowjobdag er for kedeligt

Valentinsdag skulle angiveligt være en dag, der er sat i verden for at tilfredsstille kvinder med romantik, chokolade og lange kys. Eller det vil sige … Egentlig er Valentinsdag jo tænkt som en romantisk dag for begge parter, men den køber mændene ikke, så nu har man også lavet en dag, der udelukkende handler om det, som mænd angiveligt vil have: Bøf og blowjobs.

Men alle de efterhånden mange mærkedage er en gammeldags måde at gribe forholdet an på, mener sexolog Sara Skaarup.

Sexolog: Dét savner danske mænd i sengen. Læs hvad det er på Oestrogen.dk

- Forventningen om at mænd vil have sex og kvinder vil have romantik er gammeldags og holder begge køn i nogle roller, der ikke tjener os. Jeg går totalt ind for forkælelse af både mænd og kvinder, og jeg er sikker på, at der er rigtig mange mænd, der ville elske at få en bøf og et blowjob, men jeg synes, det er lidt kedeligt og uoriginalt at yde den service på én særlig dag om året. Overrask ham hellere på en dag, hvor han ikke forventer det, og hvor du har lyst til at give ham et blowjob, siger Sara Skaarup.

Tænk kreativt

Bøf og blowjobs – mere planlagt bliver det næsten ikke, og står det til Sara Skaarup kunne vi danskere godt skrue lidt op for kreativiteten, når vi skal overraske vores elskede. Også hvis man absolut skal gøre det på den nykonstruerede bøf og blowjobdag.

- Overraskelsesmomentet og dét, at din partner tydeligvis har haft omhu og tid til at forberede en gang forkælelse er det halve af glæden, så gør dig lidt kreativ, hvis du skal forkæle din mand. Brug jeres fælles fortid til inspiration og genskab et smukt eller hedt øjeblik. Lav middag, som du gjorde første gang I mødtes eller lok ham med ud i skoven, hvor I elskede som 20-årige. Han forventer at få et blowjob og en rød bøf, men han vil blive langt mere overrasket, hvis du gør lidt ekstra ud af det, siger Sara Skaarup.

Sexologen har dog også et andet bud på, hvordan man gøre dagen mere interessant og udviklende.

- Lad dagen være den første dag, hvor I udvider jeres seksuelle univers. Måske det er en trekant, I står og mangler, eller måske han bare har en fræk fantasi om at se sin kæreste i stuepigekostume. Skal man gøre dagen til en mærkedag, så lad den da endelig være nytænkende, siger Sara Skaarup.

Ta’ testen og find ud af om du er klar til Tantra sex, på Tidenskvinder.dk

Gør hver dag til jeres dag

At der afsættes én dag om året til blowjobs og én dag til romantik, er i det hele taget alt, alt for nøjsomt, mener Sara Skaarup.

- Hvis man har en mand, som har et brændende ønske om en bøf og et blowjob, så giv ham det dog. Men det skulle da gerne være mere end én gang om året, ligesom romantikken også gerne skulle blomstre lidt oftere end bare på Valentinsdag, afslutter Sara Skaarup.

Af Malene Fich Weischer, Tidens Kvinder/NewsDesk Aller Media

Dagens Gossip