Sexolog: Det er kirkens skyld, at vi er sexdumme

Skrevet af Aller Media

13/12/2013

Dagens topnyheder

Danske Ann-Marlene Henning er på rekordtid blevet en af Tysklands mest populære sexologer.

I den bedste sendetid giver hun gode råd om sexlivet, og hun har slået alle seerrekorder.

Læs mere om Ann-Marlena Henning på Q.dk – en dansk sexolog med kæmpe succes i udlandet

Hun mener, at en af hovedårsagerne til, at vi i Vesten i mange århundreder har haft et tabuiseret forhold til sex og seksualitet, i høj grad skyldes kirkens tilgang til emnerne:

- Det har stået på i hundrede af år. Kirken og dens magtindehavers indflydelse for at kontrollere folk. Sex er et utrolig godt våben til at få kontrol over folk. Og sex blev så forbudt, hvis ikke det var for at forplante sig.

Og trods det faktum at medierne er fyldt med beretninger om sexlivets glæder og sorger, er det efter sexologens mening ofte ekstremiteterne, der får lov til at fylde mest:

- Vi taler om dildoer, swingerclubs og alt det specielle. Men IKKE om den egne, intime sex og vores problemer eller uformåen dermed. Og presset derudefra er stort! Så folk føler sig ufuldkomne.

Sådan elsker vi – se billedgallerierne på Q.dk

Faglighed, ærlighed og humor er succeskombinationen

Ann-Marlene Henning fortæller, at holdet bag den nye tv-satsning MAKE LOVE, som bliver vist på den tyske kanal MDR, har tre valgsprog, som de pejler efter, når de laver showet:

- God sex og at elske er noget man kan lære, Vi henter sexen - som pornoen tog fra os - hjem igen og vi finder et sprog for den naturligste ting i verden.

Programmet blander faglighed indenfor seksualitetsfeltet med humor og ærlighed, og følelserne og ’ægtheden’ er vigtige ingredienser

- MAKE LOVE er en emotionel oplevelse, en autentisk verden, som man kan dykke ned i.

Det drejer sig om at transportere en følelse. Og vi påstår ikke at være fuldstændige og indeholde alle meninger. Vi har en mening, fortæller Ann-Marlena til Q.dk.

Hun tror på, at ærligheden og naturligheden omkring et emne, der længe har været tabuiseret i store dele af verden, har været tiltrængt, og at det handler om at bringe diskussionen og emnet til et niveau, hvor det er det ’normale’, som er i fokus, og hvor at emnet bliver vendt på en naturlig og afslappet måde, og hvor det er helt legitimt at ’føle’ mere.

Bogen MAKE LOVE – en afklaringsbog, udkommer d. 17. februar 2014 fra forlaget People’s Press.

Af Maria Jönsson Bebe, Q.dk/NewsDesk  Aller Media