Sexologen: Glem orgasmen et øjeblik – og få den tilbage

Det at have fokus på orgasmen og alle de ting man vil nå at opleve blokerer ironisk nok selve orgasmen, da det virker som forstyrrende tanker for den enkelte. Løsningen er nærvær og nydelsesfokus i stedet, skriver sexolog Cleoh Dharma i denne artikel på Dagens.dk.

Jeg holder jævnligt kurser for private, firmaer og polterabender, og mit indtryk er, at det mest udbredte problem hos dem, der ikke kan opnå orgasme, er presset fra sig selv og partneren.

Når kursisterne går igennem kurset sker der en opblomstring og en frihed udfoldes, fordi de lærer at skifte fokus – til selve nydelsen.

I medierne og sexbutikkerne inddeles målet (orgasmen) i kategorier, alt efter præferencer og erfaring. Nogle jagter den ultimative g-punktsorgasme, andre har det fint med klitorisorgasmen.

Sexlegetøj er opdelt efter orgasmen og kropsdelen det skal bruges på.

Det er brugervenligt og overskueligt, og derfor godt indrettet til kunden. Problemet er at den grundlæggende bund for at opnå en orgasme til at starte med, ikke kan købes i butikkerne og bliver glemt i medierne.

En orgasme er en sammentrækning eller vibration i musklerne, der skaber nydelse og en kildende fornemmelse. Det udløses af hormonet - der arbejder refleksivt. Når det gør det, kan det ikke styres af viljen.

Man kan derfor ikke sætte sig for at komme, selvom man måske gerne vil glæde partneren eller er bange for at skuffe vedkommende. Eller bare gerne vil nå klimaks.

Netop klimaks og det målorienterede syn, er det der sætter en stopper for rigtig mange af mine klienter. Jeg lærer dem ofte at meditere, onanere med hele kroppen, dyrke intimitet med partneren og skaber derved ro og nyt fokus på selve nydelsen og processen i sig selv.

I stedte for at fokusere så meget på den optimale orgasme, som er så meget oppe i medierne, skal man huske hinanden og kærligheden, under selve akten. Her vil der være større nydelse med kys og lidenskab i stedet for de 10 sekunders orgasme.

Nydelsen og berøringen skaber endorfiner, hvilket giver en lykkefølelse. Dette skaber til gengæld flere følelser mellem partnerne i parforholdet, både i selve akten og i hverdagen generelt.

Jeg har tidligere erfaringer fra kursister og klienter og jeg oplever igen og igen det samme mønster. Langt de fleste der har svært ved at få orgasme, som ikke er af fysisk grund, har også svært ved at være mentalt tilstede i selve akten.

Tilbagemeldingerne efter endt kursus skinder igennem af lykke og blomstring: Nydelelsesfokuset har erstattet orgasme- og selvfokus. Andre får redskaber gennem meditation og intimitetsøvelser til at lægge forventninger, præstation og gøremål fra sig.

Ved at arbejde med at ændre ens fokus kan det smitte af på resten af forholdet og sexlivet: Mere nydelse under sex frem til orgasmen, der i øvrigt bliver mere intens. Dette skaber grobund for glæde og åbenhed mellem partnerne.

Hvilket igen giver plads til ærlig kommunikation, ønsker og behov, hvilket giver mere intimitet, der igen er nødvendigt for at have lyst til hinanden. Derved er den gode cirkel eller det kærlige mønster skabt.

Denne artikel er skrevet af Cleoh Dharma, der er privatpraktiserende sexolog og psykologistuderende.

Dagens Gossip