Sexslave som 6-årig: Min far voldtog mig og fjernede mit ufødte barn med en bøjle

Judy van Niekerk fra London i England har gode minder om sin far. Han lærte hende at svømme, og de tog på skovture sammen.

Men når hun bliver spurgt ind til sin barndom, er det ikke de få lykkelige stunder, der fylder mest. Judy van Niekerk voksede op i et hjem fyldt med fysisk og pyskisk misbrug.

Overgrebene sluttede først, da faderen blev sendt i fængsel i 15 år for sine grove forbrydelser. Siden har hun utroligt nok tilgivet ham. Det skriver Mirror.

Judy van Niekerk bare seks år gammel, da hendes mor forlod familien. Hun kom tilbage for en tid, men gik igen, da Judy van Niekerk var 10 år gammel.

- Hver gang hun forlod os, behandlede han mig som hans kone. Jeg burde have været i skole, men han ville ikke lade mig. Han sagde, at jeg havde for meget at lave. Jeg var nødt til at blive hjemme og se efter mine fem søskende. 

Læs også: 19-årig mand finder sin mor efter 13 års adskillelse - så kom den stormende forelskelse

- Jeg stod tidligt op for at lave morgenmad til alle og pakke deres madpakker. Jeg vaskede vores tøj med hænderne, fordi vi ikke havde en vaskemaskine, fortæller Judy van Niekerk til Mirror.

Når husarbejdet var færdigt, var hun udmattet og ville i seng. Men hendes far bad hende om at blive oppe med ham, indtil han var klar til at gå i seng. Han tvang hende til at sove sammen med ham, og så begyndte de seksuelle overgreb.

- Jeg var kun et barn, da han begyndte at forgribe sig på mig seksuelt og voldtage mig. Jeg havde så store smerter bagefter. Han efterlod mig forvirret og med en følelse af at være værdiløs. 

Samme år blev Judy van Niekerk gravid første gang. Hun beskriver det som et held, at hun fik en spontan abort.

Artiklen fortsætter under billedet.

Da Judy van Niekerk var 13 år gammel, blev den fysiske vold værre. Han brækkede hendes knogler og sagde, at han ville slå hende ihjel.

Han fortalte hende, at hun var ond og ikke fortjente hans kærlighed. Truslerne var evige.

- En dag, da jeg var 14 år, blev han sur og skød mig i brystet. Vores nabo ringede efter en ambulance.

Judy van Niekerk overlevede med nød og næppe, og politiet troede på forklaringen, at hun havde skudt sig selv. Familien flyttede jævnligt, så naboer og myndigheder ikke fattede mistanke og begyndte at snage.

- Min far forbød mig at gå i skole, så jeg havde ingen venner at tiltro mig til. Han plejede at tvinge mig til at vente på ham i sengen, indtil han kom hjem fra arbejde, husker hun.

- Samme år blev jeg gravid for anden gang. Jeg ville gerne beholde barnet, fordi jeg var spærret inde hele dagen og utrolig ensom. Jeg håbede, at det ville give mig nogen at tale med. Men min far ville ikke risikere, at folk fandt ud af, hvad han havde gjort ved mig.

Læs også: 42-årig kvinde jamrer over smerter i øret - hendes ægtemand får et chok, da han kigger ind

Judy van Niekerk fortæller, at hendes far gav hende knytnæver i maven og tvang hende til at tage skoldende varme bade i håb om, at det ville få hende til at abortere. 

- Til sidst udførte han aborten derhjemme med en tøjbøjle, fortæller hun.

To år senere fik hun endnu en abort på en klinik, og hun undskyldte over for ham, at hun hele tiden blev gravid. Hun følte, at det var hendes egen skyld. 

Som 20-årig stak Judy van Niekerk endelig af til London og fik sig en uddannelse. Det var nu eller aldrig, tænke hun. Hun mødte nye mennesker, som hun betroede sig til, og en ven opfordrede hende til at kontakte politiet. 

I oktober 2000 blev Judy van Niekerks 55-årige far Walsh omsider stillet til ansvar for sine forbrydelser og blev dømt til at tilbringe de næste 15 år bag tremmer. Da han senere lå på sit dødsleje, besluttede hun sig for at besøge ham - og tilgive ham.

Artiklen fortsætter under billedet.

 

I retten tilstod faren og forklarede, at han og datteren levede som mand og kone, og at hans verden gik i stykker, da hun forlod ham.

Dommeren beskrev sagen som én af de værste, han nogensinde havde hørt om.

I 2004 fik Judy van Niekerk at vide, at hendes far var alvorligt syg af lungekræft. Hun besluttede sig for at besøge ham en sidste gang. Her takkede hun ham for alle de gode ting. At han havde lært hende at svømme og være stærk. Og hun fortalte ham, at hun tilgav ham og elskede ham.

Læs også: Farlig dille spreder sig blandt folkeskoleelever: Forældrene ved det ikke

- Jeg var bange i begyndelsen, men min frygt forsvandt, så snart jeg så min far i øjnene. Han var hærget af cancer og skrøbelig. Jeg hadede at se ham lide, og han var glad for at se mig. Men han var forvirret over, hvorfor jeg havde meldt ham til politiet.

- Det gjorde mig ikke sur eller ked af det. Jeg kunne ikke dømme ham. Jeg sagde 'jeg elsker dig', og han sagde det tilbage. Efter at han døde, var jeg ked af det. Han var stadig min far. 

- Jeg er glad for, at jeg så ham en sidste gang. Jeg følte kærlighed og medfølelse. Men jeg fik endelig ro.

Hør Judy van Niekerk fortælle om misbruget herunder.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip