SF-formand sender Cekic ud på sidelinjen i København

Skrevet af admin

19/06/2015

Dagens topnyheder

Ifølge TV2 News, der er til stede ved fintællingen i Svanemøllehallen i København, bliver det SF-formand Pia Olsen Dyhr, der løber med partiets ene mandat i Københavns Storkreds.

Det betyder, at partiets sundheds- og psykiatriordfører, Özlem Cekic, ryger ud af Folketinget.

SF mistede hele to af partiets tre mandater ved valget, hvor hverken Villy Søvndal eller Ida Auken genopstillede.

Førstnævnte er trådt ud af dansk politik, og sidstnævnte er skiftet til De Radikale.

Og selv om Pia Olsen Dyhr skiftede opstillingskreds inden valget, kunne hun ikke forhindre, at partiet blev næsten halveret i Københavns Storkreds.

/ritzau/