SF glade for flere syriske flygtninge

Det vækker glæde i SF, at Flygtningenævnet ændrer praksis i forhold til tildelingen af asyl til syriske flygtninge, så de - hvis de kommer fra specifikke områder i det borgerkrigshærgede land - er garanteret asyl i Danmark.

- Det er jo en reaktion på den helt ekstraordinære situation, der er i Syrien. Set fra SF er det positivt, at de får mulighed for en opholdstilladelse og en tilværelse så tæt på det normale som muligt, siger partiets retsordfører Karina Lorentzen.

Situationen i Syrien har længe kastet flere millioner flygtninge af sig, og Sverige har tidligere på året besluttet, at alle flygtninge fra Syrien skal have svensk asyl.

Så langt er det danske Flygtningenævn ikke gået, men det afføder ikke kritik fra Karina Lorentzen.

- Jeg ved, at Flygtningenævnet har situationen oppe på stort set hvert møde, så de følger situationen i Syrien tæt.

- Jeg er tryg ved, at de træffer nogle rigtige afgørelser og reagerer, hvis situationen ændrer sig i Syrien, siger hun.

/ritzau/

Dagens Gossip