SF: Hemmelige advokater udfordrer retssikkerheden

Sådan lyder meldingen, efter Advokatrådet har kritiseret ordningen for at øge risikoen for at mistænkte bliver dømt for høje straffe.

Rådet vil have Folketingets Retsudvalg til at genoverveje, om politiet skal have lov at hemmeligholde dele af efterforskningsmateriale for en forsvarsadvokat ved kun at give det til en hemmelig advokat i stedet for, og det giver god mening, mener Karina Lorentzen.

»Brugen af hemmelige advokater er et stort dilemma, fordi det på den ene side kan være nødvendigt at have en hemmelig advokat, der vurderer, om en forsvarer skal have adgang til alt efterforskningsmateriale. På den anden side rejser det nogle retssikkerhedsmæssige spørgsmål,« siger hun.

Når Advokatrådet kritiserer politiets brug af hemmelige advokater, skyldes det blandt andet, at to mænd blev idømt seks års fængsel hver, uden at deres forsvarer havde adgang til alt efterforskningsmaterialet. Det betød, at de to mænd muligvis fik for høje straffe, og sagen skal nu gå om, skriver Jyllands-Posten.

»Det er virkeligt alvorligt, hvis nogen dømmes, og det efterfølgende viser sig, at de er uskyldige. Hele problemstillingen bunder i, at offentligheden ikke har adgang til at vide, hvad der foregår i de her typer sager,« siger Karina Lorentzen.

Rigsadvokaten har nu besluttet at undersøge brugen af hemmelige advokater, og det hilser man velkommen i SF.

»Jeg er glad for, at Rigsadvokaten vil undersøge det her nærmere. Nu skal vi have et overblik over situationen, og det synes jeg er et godt grundlag for, at vi så kan overveje, om systemet skal ændres,« siger Karina Lorentzen.

Advokatrådet har længe ønsket at få den nuværende ordning evalueret.

»Efter rockerloven i 2003 blev dette tys-tys-uvæsen voldsomt udvidet, fordi politiet syntes, det var en god idé. Og det var ikke særligt velbegrundet,« siger formand for Advokatrådets straffeudvalg, Sysette Vinding Kruse til Jyllands-Posten.

Dagens Gossip