SF: LA-forslag er hokus pokus-økonomi

Liberal Alliances nye skatteforslag er hokus-pokus-økonomi, der svarer lidt til at bruge statsbudgettet to gange.

Sådan SF's dom over det forslag om lettelser i bundskatten for 41 milliard kroner, som Liberal Alliance i dag lancerede på partiets sommergruppemøde.

- Liberal Alliance stikker danskerne blår i øjnene med et skatteudspil, der jonglerer med fiktive milliarder. Det er fuldstændig urealistisk at tro, at man kan dele penge ud til høj og lav og hente pengene ved at effektivisere for 50 milliarder kroner, siger SF's skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen.

Liberal Alliance vil fordoble bundfradraget for alle danskere i arbejde og indføre et nyt jobfradrag. Det betyder, at ingen skal betale skat af de første 7000 kroner, som kommer ind på kontoen hver måned, lyder det.

- Hvis man skal lette skatten så dramatisk, så tror jeg ikke på, at vi kommer uden om ekstreme velfærdsforringelser. Jeg synes, at partiet burde erkende, at det vil gøre ondt, hvis vi skal skære op i mod hver tiende medarbejder eller ud og lukke hospitaler.

Lisbeth Bech Poulsen roser dog partiet for at lægge deres udspil frem, i modsætning til Venstre.

- Det er rigtig positivt, at partiet er åben omkring deres skattepolitik. Bare ærgerligt, at det er fantasillioner, de har trukket op af hatten, siger hun.

Dagens Gossip