SF: LAs udspil betyder mindre velfærd

Skattelettelserne skal finansieres ved effektiviseringer og besparelser for 53 milliarder kroner i den offentlige sektor, men det er ifølge SFs skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen (SF), et udtryk for ren hokus pokus-økonomi.

»Liberal Alliance stikker danskerne blår i øjnene med et skatteudspil, der jonglerer med fiktive milliarder. Det er fuldstændig urealistisk at tro, at man kan dele penge ud til høj og lav og hente pengene ved at effektivisere for 50 milliarder kroner,« siger hun i en skriftlig kommentar.

SF-ordføreren opfordrer LA til at være åbne omkring konsekvenserne af forslaget.

»Hvis man skal lette skatten så dramatisk, så kommer vi ikke uden om ekstreme velfærdsforringelser. Jeg synes, at partiet burde erkende, at det vil gøre ondt, hvis vi skal skære op mod hver tiende medarbejder eller lukke hospitaler,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Dagens Gossip

Dagens TV