SF: Nu skal DF levere som lovet

Skrevet af admin

19/06/2015

Dagens topnyheder

SF fik et skrækvalg, mens DF blev historisk store og endte valgaftenen som landets næststørste parti - og det største borgerlig parti.

Den status forpligter, mener SF-formand Pia Olsen Dyhr, der vi presse DF til at holde, hvad partiet har lovet i valgkampen.

Her blev Pia Olsen Dyhr og formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, enige om, at dagpenge -problemerne kun kan løses ved at tilføre området flere penge. Derfor indgik partierne en dagpenge aftale.

Om DF skal holde løfterne som regeringsparti eller ej, vil Pia Olsen Dyhr ikke blande sig i.

- Det overlader jeg til DF og de andre borgerlige partier at finde ud af.

- Men jeg vil da sige, at DF har et særligt ansvar for at levere på de mange ting, de har lovet i valgkampen. Også i forhold til dagpenge. DF må selv vurdere, hvordan de vil levere på det, bare de leverer, sige hun.

Kristian Thulesen Dahl overvejer i øjeblikket, om han og DF skal indgå i en borgerlig regering, hvor Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen skal være statsminister.

SF's og DF's førsteprioritet er at bruge pengene på at halvere genoptjeningskravet. Det vil de to partier lægge stemmer til, med mindre arbejdsmarkedets parter i dagpenge kommissionen kommer frem med en endnu bedre model.

De to partilederes aftale gælder, uanset hvem der bliver statsminister, lød aftalen på.

/ritzau/