SF-politiker: Slut med nedskæringer på skoleområdet

Det er Jørn Ulrik Larsen, der sidder i Aabenraa Byråd for SF og er formand for skole. og dagtilbudsudvalget, der nu siger stop.

Mens Kommunernes Landsforening og Lærerforeningen nu forsøger at handle en ny aftale på plads, så mener han, at smertegrænsen på skoleområdet er nåt.

Siden 2009 har man alene i Aabenraa Kommune nedlagt 119 lærerstillinger, hvilket svarer til 18 procent. På landsplan er hvr tiende lærerstilling forsvundet.

- Men arbejdsopgaverne er ikke blevet mindre, tænker her specielt på LP modellen, inklusionen, SFO ordninger, skolenedlæggelser/sammenlægninger og nu ny overenskomst. På et eller andet tidspunkt må smertegrænsen være nået. Eller er den allerede overskredet således at lysten og gejsten er på nul punktet.? Måske under, spørger Jørn Ulrik Larsen, og mener dermed, at skoleområdet ikke tåler flere nedskæringer.

- Selvom vi ikke kender resultatet af forhandlingerne mellem KL og Danmarks Lærerforening så er det mit håb at vi her i kommunen kan fortsætte traditionen med at få en fornuftig lokalaftale, hvor lærerne ikke skal registrere hvad de laver minut for minut, men får lavet en fornuftig akkord. Det fortjener alle. Jeg synes der er grund til at rose og sige tak til alle der har deres gang på skolerne, lige fra de yngste elever til samtlige ansatte og skolebestyrelserne fordi de trods besparelser har formået at drive en folkeskole, siger han i forhold de lokale forhold i Aabenraa Kommune.

Dagens Gossip

Dagens TV