SF udnævner Ole Sohn til forsvarsordfører

Tidligere kulturminister Ole Sohn (SF) skifter job i SFs folketingsgruppe. Han bliver ny forsvarsordfører for regeringspartiet.

Ole Sohn overtager posten fra politisk ordfører Jonas Dahl (SF), der til gengæld bliver ny forskningsordfører og ordfører vedrørende Færøerne. Sohn fortsætter desuden som kulturordfører.

Samtidig overtager Özlem Cekic, der i forvejen er SFs sundhedsordfører, posten som ligestillingsordfører fra Pernille Vigsø Bagge (SF). Vigsø Bagge skifter til posten som erhvervsordfører, hvor hun overtager efter Karina Lorentzen (SF).

Karina Lorentzen supplerer til gengæld sit arbejde som retsordfører med jobbet som miljøordfører, som hun overtager fra Eigil Andersen (SF).

Dagens Gossip

Dagens TV