SF vil give mænd »reel mulighed« for barsel

»Jeg synes, vi bør lære af vores nordiske naboer og øremærke en del af barslen til mændene. I Island er de i alt ni måneders barselsorlov for eksempel fordelt med tre til mor, tre til far og tre til deling, og i gennemsnit tager de islandske mænd cirka en tredjedel af orloven. Lovgivningen har altså givet mændene en mulighed, som de gladelig benytter sig af,« siger hun i en skriftlig kommentar og understreger, at det næppe er mændenes vilje, der mangler.

»Vi kan desværre se, at barsel ikke er en reel mulighed for mange mænd. Det kan være Peter, hvis kolleger i murersjakket anser barsel til mænd for noget pjat. For mens det er en selvfølge, at kvinder i dag får orlov, så skal mænd mange steder argumentere for, hvorfor de gerne vil gå på orlov,« siger hun.

Morgenavisen Jyllands-Posten skriver tirsdag, at de danske mænd er de dårligste i Skandinavien til at holde barsel. Helt nøjagtigt afholder de danske mænd kun 7,4 procent af den mulige barsel, mens Island, Sverige, Norge og Finland er oppe på henholdsvis 29, 24,5, 17,8 og otte procent.

Som reglerne er i dag, har danske kvinder i dag ret til i alt 18 ugers barsel før og efter fødslen. I samme periode har manden to uger, og efterfølgende kan far og mor dele 32 ugers barsel. Det er 12 af de 32 uger, regeringen ønsker at øremærke.

Dagens Gossip

Dagens TV