SF vil have mobile hjem til studerende

Der kræver dog, at lovgivningen på området laves om, siger Bjarne P. Nielsen.

»Vi skal tænke i hurtige løsninger, og derfor er vi nødt til at være kreative. Det handler om, at de unge hurtigst muligt skal have et sted at bo, og så må vi arbejde på at få dispensation fra den nuværende lovgivning på området.«

Bjarne P. Nielsens vil derfor tage kontakt til Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune for at undersøge, hvor mange byggetomter, der vil kunne bruges til formålet. Men også muligheden for at bruge private byggegrunde i byen har interesse, siger Bjarne P. Nielsen.

»Selvom de fleste nye studerende nok ikke havde forestillet sig, at deres første bolig i storbyen skulle minde om en campingvogn, så er det bedre end ingen bolig. Når de i Aarhus har opsat 88 af disse boliger, så bør vi også kunne gennemføre det i hovedstaden,« lyder det fra SFeren, som tilføjer:

»Det opfylder de studerendes helt basale behov, indtil de finder en mere permanent løsning.«

Et »mobile home« er en slags campingvogn, hvor man sove, lave mad og få sig et bad.

Aarhus Kommune har indrettet et mindre boligkompleks for unge studerende, hvor 23 indflytningsklare »mobile homes« huser i alt 92 studerende.

Skurvognene koster omkring 130 kroner per nat, og det mobile hjem burde opfylde selv den krævende studerendes behov. Bygherrerne har nemlig både fået plads til seng, bord, bad, toilet, håndvask, tv, ovn, mikroovn, opvaskemaskine, køleskab og kaffemaskine.

Vognene koster kommunen i omegnen af en halv million kroner.

Skurvognene er opstillet ved Godsbanen i Aarhus.

Dagens Gossip