SF's valgbrøler: Stavefejl på Danmarks største valgplakat

Det er vist gået lidt for stærkt, da tre århusianske lokalpolitikere skulle have produceret en gigantisk valgplakat til at sætte fokus på løndumping.

Det har sneget sig en uheldig fejl ind på Danmarks største valgplakat, som er 88 kvadratmeter stor. Det skriver Politiken.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Bag valgplakaten står lokalpolitikerne fra Århus, Thomas Medom (SF), Maria Sloth (EL) og Peder Udengaard (A), som også optræder på plakatten, som hænger ved Fagligt Fælles Forbund i Århus.

Af ukendte grund er SF'erens navn stavet forkert på plakaten. O'et er blevet til et u, således at Medom er blevet til Medum.

LÆS OGSÅ: For frækt til valgplakater?

Den lille morsomhed bunder ikke i en navneforandring men i stedet i en fejl, oplyser Thomas Medom til Politiken.

- Ja, jeg ved ikke lige, hvor den er smuttet, det har jeg ikke lige fået botaniseret i. Men fred være med det, siger Thomas Medom til Politiken.

Den lille smutter tager SF'eren med et smil. Også i skoletiden blev hans efternavn ofte stavet forkert.

Selvom Thomas Medom helst havde set sit navn stavet korrekt, kan han godt se en bonus ved den nuværende plakat.

- Nu får budskabet om social dumping lidt ekstra opmærksomhed, siger Thomas Medom til Politiken.

Dagens Gossip