Shakira vil have otte-ni børn

Shakira blev for 13 måneder siden mor til en lille søn. Og Milan, som han hedder, har ændret sangerindens syn på tilværelsen. Derfor er hun mere end klar på at få mange flere børn med Barcelona-fodboldspilleren Gerard Piqué, men det bliver dog ikke lige nu, da der er godt gang i musikkarrieren.

- Hvis ikke det var for mine musik-projekter, var jeg allerede gravid igen. Jeg ville elske at få otte eller ni børn med Gerard – mit helt eget fodboldhold, fortalte Shakira til magasinet Latina.

Det er ikke mange uger siden, at Shakiras første udspil fra hendes 10. plade kom på gaden. På singlen ’Can’t Remember to Forget You’ får Shakira hjælp af Rihanna, og især deres fælles video har fået meget omtale, da de to sangerinder smyger sig frækt op af hinanden.

Resten af albummet udgives den 25. marts, i Shakiras eget navn, hele 23 år efter, at hendes spanske debutplade ramte hylderne i 1991.

Se videoen til ’Can’t Remember to Forget You’, hvor sangerinden er topløse på kigind.com

Men selv om Shakira lige nu har fokus på sin musik, er hendes søn Milan stadig det vigtigste, og ifølge sangerinden har sønnen haft en positiv virkning på hendes arbejdsmoral, da hun lige pludselig har fået mange ting om ørerne og langt mindre tid.

- Jeg har altid været typen, der har cirkuleret længe rundt om en enkelt idé, men siden han (Milan, red.) kom til verden, har min tid været knap – og jeg vil bare gerne hurtigt hjem. Så han har faktisk hjulpet mig med at arbejde mere koncentreret, uddyber Shakira i interviewet.

Shakira blev uvenner med politiet, da hun skød en af sine gamle musikvideoer. Se, hvorfor på kigind.com

Og koncentreret arbejde bliver i sandhed en nødvendighed, hvis Shakiras drøm om et helt fodboldhold skal realiseres. Sangerinden fyldte nemlig 37 år den 2. februar – samme dag som hendes kæreste fyldte 27 år.

Af Susie Pedersen, KIG IND/NewsDesk Aller Media.

Dagens Gossip