Sharapova skældte ud - og vandt

Men den finaleseedede russer var i sin tredjerundekamp mod kineseren Jie Zheng i problemer.

Ganske vist vandt Maria Sharapova det 35 minutter lange første sæt 6-1. Men i andet sæt, der varede nøjagtig dobbelt så lang tid, kom hun bagud 1-4, og lod sine frustrationer gå ud over dommeren, som hun på et tidspunkt var alt andet end tilfreds med.

Maria Sharapova fik dog efterfølgende sit spil til at hænge sammen, og vandt sættet 7-5.

- Jeg var heldig med at vinde andet sæt. Zheng spillede virkelig godt, sagde Maria Sharapova, der nu skal duellere mod det amerikanske stortalent Sloane Stephens.

- Det bliver en hård kamp. Sloane nåede semifinalen tidligere på året ved Australian Open, og er godt spillende, sagde Maria Sharapova.

Den tidligere verdensrangliste-etter Victoria Azarenka var heller ikke ufejlbarlig i sit spil.

Undervejs i sin vundne tre-sæts-kamp mod Alizé Cornet leverede hviderusseren ikke færre end 10 dobbeltfejl og 31 uprovokerede fejl.

- Alizé er en fantastisk pige. Det var en svær kamp, og hun spillede rigtigt godt, men det motiverer mig at spille på Roland Garros-anlæggets største bane, sagde Victoria Azarenka.

Senere lørdag skal danske Frederik Løchte Nielsen i kamp i mixeddouble. Sammen med sin makker fra Taiwan, Su-Wei Hsieh, møder han i første runde Sorana Cirstea, Rumænien og David Marrero, Spanien.

Fredag aften var Frederik Løchte Nielsen i herredouble sammen med bulgarske Grigor Dimitrov i aktion mod Jeremy Chardy, Frankrig og Lukasz Kubot, Polen. Efter hvert par havde vundet et sæt blev kampen udsat på grund af mørke. Fortsættelse følger først søndag, fordi Grigor Dimitrov i dag spiller single mod Novak Djokovic. 

Dagens Gossip