Sharon Osbourne havde lynsex med tv-vært

Der er oplevelser, der er så flygtige, at man risikerer at gå glip af dem, hvis man blinker med øjnene på det forkerte tidspunkt.

Skal man tro den britiske X Factor-dommer, heavy metal-legenden Ozzy Osbournes kone Sharon Osbourne, så er det en ret rammende beskrivelse for det engangsknald, hun som 25-årig havde med den amerikanske talkshow-vært og komiker Jay Leno.

Det afslører hun over for den amerikanske radioprovo Howard Stern, skriver Daily Mail.

- Altså, det tog kun et øjeblik - det tog et sekund, og det var det, forklarer hun.

Megen lidenskab lader der heller ikke til at have været, da hun bliver stillet spørgsmålet, om det i det mindste var en rar oplevelse.

- Fuck nej, det varede ikke længe nok, lyder det.

De to unge stjernefrø blev interesserede i hinanden, efter Sharon Osbourne som ny tilflytter fra England overværede et stand up-show med Leno og fik lokket hans telefonnummer ud af en bekendt.

Blot få år efter gik hun dog op ad kirkegulvet med sin nuværende mand gennem 32 år, Ozzy Osbourne.

Newspaq

Dagens Gossip