Sharon Stone skammede sig over sin krop

Den 55-årige skuespiller Sharon har ikke altid følt, at hun har haft den perfekte krop – i hvert fald ikke i sin egen optik.

- Da jeg var 20 efter min rideulykke, fik jeg kortison, og jeg tog meget på af det – over 20 kilo. Jeg lignede en lille smule Anna Nicole Smith med en lille talje, store bryster og stor numse, siger hun til Shape magazine.

Få Sharon Stones trick mod oppustet mave på IN.dk

Men selv om det for nogle lyder som en heldig sammensætning af en kvindekrop, så var det det ikke for Sharon Stone selv.

- Hvor end jeg gik, blev mænd vanvittige over det, jeg havde til gården og gaden. Jeg ønskede bare at dø, og jeg blev introvert, siger skuespilleren.

Få ti nemme tips til at slå håret ud på IN.dk

Sharon Stone græd over sit udseende

I dag er Sharon noget ældre, men samtidig slankere, selv om det ikke har været let for hende at blive ældre.

- Der var et tidspunkt i 40’erne, hvor jeg gik ind på badeværelset med en flaske vin, låste døren, og jeg tænkte: ’Jeg går ikke ud, før jeg fuldt ud kan acceptere måden, jeg ser ud på lige nu’, siger hun.

Den øvelse var dog ikke helt smertefri for Sharon Stone, der måtte en tude-tur igennem, inden sandheden gik op for hende.

- Jeg undersøgte mit ansigt i det forstørrende spejl, og jeg så på min krop, og jeg græd og græd og græd. Jeg tænkte: ’Jeg vil gerne ældes som en danser.’ Jeg ønsker at holde min krop i form på den måde, siger hun.

Sharon er nok mest kendt for sin rolle i den erotiske thriller Iskoldt begær fra 1992. I 1996 blev hun dog også Oscarnomineret for sin rolle i filmen Casino.

Af Juliane Olsen, IN.dk/NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip

Dagens TV