Der er i Vesten bekymring for, at Iraks hær vil blive fastholdt i lang tid i byen Falluja, hvor et langstrakt slag mod Islamisk Stat (IS) kan føre til splittelse og stridigheder blandt irakerne.
Sekteriske spændinger i de irakiske styrker er blevet tydeligt ved, at lederen af en af Iraks stærkeste shiamuslimske militser anklager regeringsstyrkerne for at have svigtet og for at udvise manglende kampvilje og evne til at genindtage Falluja.
Badr-militsens leder, Hadi al-Amiri, kritiserer blandt andet den irakiske regeringshær, som har indledt en storoffensiv mod IS i Falluja, for, at den har flyttet en panserbrigade væk fra området og op i nærheden af Mosul.
- Det er et forræderi mod den kamp, som nu er i gang i Falluja, siger Hadi al-Amiri til den irakiske tv-station Al-Sumaria.
Striden om panserbrigaden er også en udløber af, at USA anser millionbyen Mosul, der også kontrolleres af IS, som det vigtigste mål, mens regeringen i Bagdad for nylig pludselig besluttede at have mest fokus på Falluja.
Badr-militsen er den største shiamuslimske militsgruppe i Irak. Den havde i mange år base i Iran, men efter den amerikanske invasion i Irak i 2003 vendte den tilbage og fik hurtig stor magt.
Militsgruppen har langt hen ad vejen kontrolleret det irakiske indenrigsministerium og har stor magt over hele landets sikkerhedsapparat.
Mange iagttagere har gennem årene kritiseret militsen for at have oprettet "dødspatruljer", som under påskud af terrorbekæmpelse har begået mange sekteriske drab.
Badr-militsen har stået på USA's liste over terrororganisationer siden 2009, men den spiller alligevel en central rolle i regeringsstyrkernes USA-støttede offensiv mod IS.
Ifølge menneskerettighedsgrupperne Human Rights Watch og Amnesty International står de shiamuslimske militsgrupper i Irak bag massakrer, hævndrab, tortur og plyndringer i områder, som militsen har taget kontrol over.
Kurdiske myndigheder i det nordlige Irak har omtalt enkelte militserne som shiamuslimske versioner af Islamisk Stat.
/ritzau/AFP
