Shu-bi-dua støtter forhuden og donerer sang

Shu-bi-dua-sangen "Den lille mands sang" vil fremover blive endte tættere forbundet med forhud. To af medlemmerne fra det populære band, Michael Bundesen og Michael Hardinger, har nemlig besluttet at donere sangen til foreningen Intact Danmark, der kæmper mod omskæring af børns kønsdele.

Det betyder, at foreningen nu frit kan bruge sangen i for eksempel kampagner.

LÆS OGSÅ: Michael Bundesen kæmper for at vende tilbage til livet

- For en del år siden indspillede vi med mit gamle band Shu-bi-dua "Den lille mands sang", som handlede om omskæring. Måske ikke det mest populære emne hverken dengang eller nu når man skriver popmusik. De andre var meget imod "den lille mands sang", som egentlig startede i mit hoved ved, at jeg hørte en stand-upper i USA sige: "Jøderne er det mest optimistiske folkefærd på jorden. De klipper et stykke af penis, inden de ved hvor lang, den egentlig bliver.” Men den groteske handling krævede, i min hjerne i det mindste, at der blev sat spotlight på denne mishandling af børn. En ting er, at en voksen og myndig person beslutter sig for at ville fjerne kropsdele, men at skære i en babys kønsorganer fordi Vorherre i det Gamle Testamente beordrede den stakkel Abraham til at gøre det ved sin nyfødte søn er så far out, at jeg frygter, at begge parter havde røget af den forbudne plante i paradisets have, forklarer guitarist Michael Hardinger til Folkets Avis.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

"Den lille mands sang" er oprindeligt fra albummmet "Shu-bi-dua 16" fra 1997.

Andet vers af sangen lyder:

Eksperter hævder mod al sund fornuft



at længde er ej lig med lykke



vi siger til manden med saksen: forduft



vi behøver hvert eneste stykke

Sangen slutter med dette vers:

”Så op alle mand - så' det helt op at stå



kæmp for den hud I fortjener

lad kraverne dække de kongeblå



så bli'r de osse lidt pænere

Dagens Gossip