Sidste tiltale mod svensk »massemorder« falder

Den nu 63-årige Bergwall, der tidligere kaldte sig Thomas Quick, er således endeligt renset for otte drab i sagen, som eksperter til flere svenske medier kalder den største skandale i svensk retshistorie. Blandet fordi der ikke knyttede sig tekniske beviser til drabene, ligesom ingen vidner så drabene. I 2012 blev han frikendt for fem af drabene.

Sagen begyndte tilbage i 90erne, hvor Bergwall som patient på et psykiatrisk hospital indrømmede at have dræbt over 30 personer. Det førte til, at han fra 1994 til 2001 blev kendt skyldig i at have slået otte personer ihjel. I 2001 meddelte han, at han trak sine tilståelser tilbage, og da sagen så igen kom for en dommer, stod det klart, at det ingenlunde var muligt at løfte bevisbyrden for, at Bergwall skulle være skyldig.

»Der er meget, der indikerer, at de der stod i spidsen for efterforskningen er blevet fuldstændig overbevist af Sture Bergwalls tilståelser. Det kan have betydet, at de omstændigheder, der pegede i andre retninger, ikke i tilstrækkelig grad blev overvejet,« sagde chefanklager Anders Perklev ved onsdagens pressemøde, hvor den sidste anklage blev droppet.

Den nu droppede tiltale drejede sig ifølge Aftonbladet om det påståede mord på 15-årige Charles Zelmanovits, der forsvandt i 1976.

Sture Bergwall opholder sig fortsat på et psykiatrisk hospital.

Dagens Gossip