Sig det med æg: Gem en sød eller romantisk hilsen INDENI et påskeæg

Påsken er fyldt med traditioner, men der er især én ting, som mange af os forbinde med denne højtid: Påskeæg.

I århundrede har påskeæg været en del af vores kultur og hvert år på denne tid, har mange familier traditionen tro travlt med både at male, puste og gemme farvestrålende æg i selskab med deres børn.

Der findes dog endnu en anvendelsesmulighed i forbindelse med påskeæg, som med garanti vil få modtageren til at spærre øjnene op. Du kan nemlig bruge et æg som en helt særlig og utrolig sød påskehilsen til dine børn, en ven, din ægtefælde eller en bedsteforælder.

Alt det kræver er et hønseæg, en smule maling, papir og pen og måske en lille æske, hvis du vil sætte prikken over i’et.

Alt du skal gøre er følgende:

Ta’ et æg og prik forsigtigt hul i begge ender med en tyk nål. Pust derefter indholdet ud i en skål. I den ene ende må hullet gerne være lidt større end i den andet. Er du bange for salmonella, er det en god idé at spritter ægget af først. I stedet for at puste kan du også lade æggets indhold løbe ud i skålen selv. Det tager bare lidt mere tid. Ryst let æggets indhold ud i en skål, og er det svært at få det til at løbe, så kan du hjælpe processen i gang ved at pirke nålen nænsomt rundt inde i ægget.

Når ægget er pustet, skal det skylles, og herefter lader du det tørre. Når det er tørt, maler du det i lige de farver, og i det mønster, du selv ønsker.

Find derefter papir og pen frem og skriv dén personlige hilsen, du ønsker. Skriv den på en lille papirstrimmel som du efterfølgende klipper ud.

Rul den lille strimmel sammen så fint du kan, og skub den forsigtigt ind i ægget via det største hul. Har du en lille æske eller kasser, som du kan komme ægget i, virker gaven endnu mere gennemtænkt.

Du har nu et påskeæg, som du kan give til en helt særlig. Indeni ægget ligger der en personlig besked.

”God påske”

”Jeg elsker dig”

”Du er verdens bedste morfar”

Du bestemmer selv, hvad der skal stå, og hvem din kreative og søde påskehilsen er til. Se ovenstående galleri samt andre påske-idéer hos WooHome.

God fornøjelse og god påske!

Følg Dagens Tips og Tricks for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip