Sigtelse: Betjente kom bødebetaling i egen lomme

Fem gange skal to betjente have givet turister fartbøder og beholdt betalingen selv.

Sådan lyder sigtelsen mod dem fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, skriver dr.dk.

Ud over de fem tilfælde undersøger myndigheden yderligere fem tilfælde.

Det er lovligt for betjente at kræve at få bøderne betalt kontant fra udlændinge, men det er i sagens natur ikke lovligt at beholde pengene selv.

Formanden for Politiforbundet Claus Oxfeldt siger til DR, at han er chokeret over sigtelserne, som han mener går ud over hele politiet, selvom han anser det som en sjældenhed.

Dagens Gossip