To sigtet for grum mishandling: Her er kattedræbernes forklaring

Et ungt par fra Østjylland er sigtet i sagen om en kat, der blev fundet mishandlet til døde ved Gudenåen.

Det bekræftet politiet over for Dagens.dk.

Dyrenes Beskyttelse oplyser, at det er kattens ejere, der står bag mishandlingen.

- De har forklaret, at katten kom hjem med et brækket ben. Og i stedet for at tage den til dyrlægen for at få den aflivet, valgte de at drukne den. Det er en klokkeklar overtrædelse af loven, siger kommunikationschef ved Dyrenes Beskyttelse, Tina Engberg, til Dagens.dk.

Katten blev fundet fredag den 14. februar af en hundelufter tæt ved Gudenåen ved Kjællinghøl øst for Bjerringbro.

SE OGSÅ: Hvem bandt denne kats ben sammen og smed den i Gudenåen?

En obduktion foretaget af en praktiserende dyrlæge slår fast, at kattens sidste tid har været smertefuld, og at den sandsynligvis er død ved drukning efter at være blevet pakket ind i en pose og smidt i vandet.

Forinden fik den stripset benene stramt sammen parvis på ryggen - modsat bevægelsesretningen - hvilket har forårsaget flere brud.

- Jeg kan slet ikke finde ord. Det er en kat, man har kælet med, og så ender man med at behandle den på den måde, konstaterer Tina Engberg.

SE OGSÅ: Sådan blev katten fra Gudenåen mishandlet til døde

Politiet fandt frem til det unge par via et tip fra offentligheden.

Dyrenes Beskyttelse havde udlovet en dusør på 27.500 kroner til den, der kunne bidrage med oplysninger, der kan føre til den eller de ansvarlige.

Dusøren består af 5000 kroner fra Dyrenes Beskyttelse. Derudover har en privat indsamling rejst omkring 5000 kroner. Resten er fra private bidragsydere, som har givet tilsagn via email.

I Danmark er det lovligt selv at aflive sine dyr. Men, når der er tale om større dyr - eksempelvis hunde og katte - må aflivning kun foretages af fagfolk og personer, der har jagttegn eller på anden vis er uddannet til aflivning.

Dagens Gossip

Dagens TV