Sigtet: Studerende afslørede Thornings CPR-nummer i "CPR-lotteri"

Datetilsynet har politianmeldt den IT-studerende Søren Louv-Jansen, efter han med sit "CPR-lotteri" gjorde opmærksom på, hvor let det er afsløre folks CPR-numre. Han er nu sigtet i sagen. Det skriver Version2.

"CPR-lotteriet" var en happening på nettet, hvor deltagerne fik mulighed for at gætte en række poltikeres CPR-numre ved hjælp af fire forskellige valgmuligheder. Helle Thorning-Schmidt og Anders Samuelsen var blandt andre på listen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Deltagerne fik til sidst at vide, hvor mange rigtige svar de havde, men ikke hvilke politikere de havde gættet rigtigt. Søren Louv-Jansen lukkede siden ned, da han havde gjort sin pointe klar.

- Jeg har prøvet at indgå en dialog med Datatilsynet. Jeg skrev et brev til dem, men har ikke fået svar. De har valgt at svare med en politianmeldelse. De vil hellere prøve at lukke munden på mig, end at se på problemet. For selvom jeg har lukket mit site, er problemet jo ikke væk. Der er stadig pivåbent på mobilselskabernes websites, siger Søren Louv-Jansen til Version2.

Det er et velkendt problem, at hvis man bare har navn og fødselsdato på en person forholdvist let kan finde frem til de sidste fire numre i personens CPR-nummer. Det gøres for eksempel via hjemmesider, hvor folk CPR-numre bruges som kode - en kode som kan knækkes ved højst 170 opslag.

Dagens Gossip