Sikh tilsidesætter sin religion: Tager sin turban af for at redde druknende hund

Skrevet af Ninna Andreasen

06/06/2016

Dagens topnyheder

En rørende video af en modig sikh, som tilsidesætter sin religion for at redde en druknende hund, går lige nu verden rundt.

Den 28-årige Sarwan Singh tog hurtigt sin turban af for at bruge den som redningskrans til en hund, der kæmpede for sit liv i en kanal i Punjab i Indien, skriver Metro.co.uk.  

I videoen ser man, hvordan han modigt kravler ned ad den stejle skråning og bruger turbanen til at få fat rundt om hunden. Turbanen er en hellig beklædningsgenstand i sikh-religionen, men i den situation var hundens liv vigtigere.

- Jeg kørte, da jeg så en gruppe mænd pege mod kanalen. Jeg stoppede min bil og gik over for at se, hvad der skete. Jeg var i chok over, at en hund var ved at drukne, men ingen faktisk hjalp, siger Sarwan Singh.

Han kan ikke svømme. Derfor besluttede han sig for at bruge sin turban til at få hunden op.

- Da jeg tog min turban af, var de folk, der kiggede på, i chok. Det mente, at jeg var respektløs mod min tro. Men det vigtigste på det tidspunkt var at redde dyrets liv, siger helten.

Læs også: ‘Du reddede hans liv’ - sikh tog sin turban af for at hjælpe såret dreng, ny takker moderen ham 

I sikh-religionen er det at bære turban et af de fem vigtigste påbud. Man må kun fjerne den, hvis man er hjemme eller mens man bader. Sarwan Singh fik hunden op med hjælp fra nogle tililende.

Efter redningsaktionen gav han den kiks og slap ham fri.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: